Sådan undersøger lægen for fibromyalgi – udredning af sygdommen

Udredningen af fibromyalgi kan tage lang tid. Der skal mange undersøgelser til, fordi andre årsager til symptomerne skal udelukkes.

Få mere viden og gode råd om gigt - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Inden diagnosen fibromyalgi kan blive stillet, vil sygdommen som regel have været til stede i årevis.

Det skyldes dels, at diagnosen ikke kan stilles ved røntgenbilleder, blodprøver eller vævsprøver. Dels kan lignende symptomer forekomme ved andre sygdomme.

Det betyder, at der skal mange undersøgelser til, og at der derfor kan gå lang tid, før diagnosen stilles.

Det er vigtigt, at lægen kan udelukke andre smertegivende tilstande eller sygdomme, så du får en korrekt behandling.

Læs mere om behandling af fibromyalgi

Få mere viden og gode råd om gigt - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lægen kan vurdere symptomer på diagnosen fibromyalgi ud fra følgende kriterier.

Der findes flere kriterier anvendt til klassifikation i forskningssammenhæng og diagnostik af fibromyalgi, som er en rettesnor for lægen ved vurdering af fibromyalgi-symptomer:

  • Klassifikationskriterier, primært udviklet til forskningsbrug af The American College of Rheumatology i 1990. I henhold til disse kriterier klassificeres patienten med fibromyalgi på baggrund af 1) generaliserede smerter og 2) smertereaktion i mindst 11 ud af 18 foruddefinerede tender points.
  • Diagnostiske kriterier, der er rent symptombaserede, udviklet i 2010 og revideret i 2016: Generaliserede smerter i bevægeapparatet; dvs. smerter lokaliseret i mindst 4 ud af 5 kropsregioner med varighed i mindst 3 måneder.

Krop med røde punkter

Senest opdateret 27.04.2023