Få en samtalemakker

Med en samtalemakker kan du få en snak om livet med gigt – og andre ting, som I hver især er optaget af. Se film med Rosa, Bjarke og Jacob, der fortæller om deres motivation for at få en samtalemakker, og hvilken betydning deres samtalemakker har for dem.

Hør Rosa fortælle om, hvad det giver hende at have fået en samtalemakker

Rosa havde lige fået studenterhuen på, da hun mærkede, at noget var galt i hendes krop. Få måneder efter fik hun konstateret bindevævssygdommen granulomatose med polyangiitis (Wegeners), og som tiden gik, meldte behovet sig for at finde andre unge, der kunne relatere til hendes nye virkelighed. Det fandt hun i Frida, som hun blev samtalemakker med i 2023. "Det er som at have fået en veninde, hvor man ikke skal være bekymret for, at hun trættes af sygdomssnak. Frida forstår, at jeg ikke er rask, bare fordi, jeg ikke har udbrud i sygdommen. Vi har et fælles holdepunkt, og vi forstår tingene på samme måde."

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Hør Bjarke og Jacob fortælle om, hvad det giver dem at være samtalemakkere

Bjarke og Jacob har været samtalemakkere siden 2023. De har begge artrose (slidgigt) og får meget ud af deres samtaler. De behøver nemlig ikke forklare sig over for hinanden for at blive forstået. "Man er bare glad efter en snak med Jacob. Min familie prøver at forstå mig, men de gør det ikke helt. Det gør Jacob. Hvis nu overskuddet ikke lige er der, og jeg har brug for at aflyse vores snak, så er det bare en kort besked, uden at der forventes en lang forklaring. For Jacob ved jo godt, hvad det handler om," fortæller Bjarke.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Bliv samtalemakker i Gigtforeningen

Du tilmelder dig ved at fortælle os lidt om dine interesser, ønsker og hvordan vi kan kontakte dig.

Meld dig og få en at tale med
Meld dig og få en at tale med