Claus Holm

”Jeg er kok, smagsudvikler og foredragsholder – og et menneske med trang til at gøre en forskel. I mit køkken kan alt lade sig gøre.” Claus Holm har altid arbejdet med mad – du kender ham sikkert fra Go´ Morgen Danmark og TV2-programmet Go´ appetit. Claus leverer opskrifter til Gigtforeningen. De er sunde, de smager fantastisk, de er lette at lave – og så koster de ikke en bondegård. I 2018 var Claus tæt på at miste livet på grund af overvægt og en tilværelse med for meget fart på. Det blev starten på et vægttab på 25 kg og en sundere livsstil med mere overskud til sig selv og sine nærmeste. Han har også erfaret, at der er bestemte ting, han ikke skal spise og drikke, hvis han vil holde sin gigt i skak. Men han går ikke på kompromis med smagen og det gode måltid.